Kundeservice: Tlf. 38420038

Primus Lite XL Gasblus med 1 liter gryde

Varenr. 7330033901573
DKK 1.300,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

Primus Lite XL er en effektiv gasbrænder med integreret vindskærm, gryde med låg samt plastikskål - og fungerer perfekt til to personer, som ønsker at lave rigtig mad på turen. Brænder, brændstof og gryde pakkes let sammen i en lille kompakt pakke, som fint finder plads i rygsækken.

Primus Lite XL er storbror til Primus Lite og Primus Lite+ og som hos resten af familien er her tænkt på det hele.

Brænderen monteres ekstremt let på gryde med en slags bajonet fatning. Gryden og brænderen sættes simpelthen mod hinanden og drejes en smule - så er gryden monteret på brænderen og klar til brug.

For at det skal være let at starte brænderen, er der monteret en piezo tænding, som med et tryk på knappen laver en gnist, der antænder gassen.

Den integrerede vindskærm dækker gasflammen af og sørger for effektiv udnyttelse af gassen. Samtidig giver Primus varmeveksleren op til 30% større udnyttelsesgrad af gassens brændværdi. Dette klares ved at ribber i bunden af gryden leder varmen direkte op i gryden. Den største fordel ved dette er, at du ikke behøver at tage så meget gas med på turen, og det gør din rygsæk lidt lettere.

Gryden, som har plads til 1 L, er fremstillet i hårdanodiseret aluminium. Håndtaget er silikonedækket og kan klappes rundt om gryden, når den skal pakkes ned i rygsækken. Låget har ligeledes silikonegreb.

Den medfølgende plastikskål kan bruges til at opbevare pastaen i, mens kødet tilberedes - eller hvad menuen end står på.

Hvis underlaget er ujævnt, kan den medfølgende 3-fods-støtte benyttes til at skabe stabilitet.

Primus Lite XL fungerer upåklagelig til to personer. Med en vægt på knap 500 gram (uden gas) fås et komplet komfur med tilhørende kogegrej.

Primus Lite XL er kompartibel med det øvrige kogegrej fra Primus. De medfølgende små afstandsskruer kan let monteres på brænderen, så også større gryder kan benyttes.

Når Primus Lite XL skal tilbage i rygsækken, kan skål og brænder pakkes ned i gryden, låget sættes ovenpå og den medfølgende meshpose holder grejet på plads.

Specifikationer

Højde: 118 mm

Diameter: 150 mm

Brændereffekt 1500-2000 W

Kogetid: 1 L vand på 4 min.

Vægt 498 g (brænder, låg, skål, gryde)

Kurven er tom