1-2 dages levering Returret til 6.1.19 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

Outdoor Research Helium HD Regnjakke Hot Sauce

Varenr. 911027
DKK 1.695,00
DKK 1.186,50

Spar: DKK 508,50 (30%)

Andre farver

Hvor mange features kan man mase ind i en super let vandtæt og åndbar regnjakke? Amerikanske Outdoor Research mener ikke, at man behøver at gå på kompromis selv om vægten og volumen skal presse i bund, så Helium HD jakken har alle de funktioner du er vant til fra den tunge skaljakke, bare i en lettere indpakning. Det betyder at du ikke længere skal overveje om jakken skal med på tur, den mærkes ikke i rygsækken, og når vejret viser tænder er beskyttelsen komplet.

Helium HD jakken fra Outdoor Research er syet i 2,5 lags Pertex Shield+ som udover at være let, vandtæt og åndbart også er ripstop, så et uheld med en spids gren eller kraftig torn ikke nødvendigvis betyder en lille katastrofe på turen. Jakken har fuldt tapede syninger.

Jakken er foran udstyret med en YKK® AquaGuard® lynlås som effektivt holder vandet ude, øverst er lynlåsen beskyttet af en ombukket ”garage” som også sikrer at lynlåsen ikke generer under hagen. Den lange lynlås er samtidig den allermest effektive måde at lufte ud i jakken.

Under armene har Helium HD lange lynlåse, som giver gode muligheder for at ventilere uden at gå på kompromis med jakkens beskyttelse.

Foran har jakken en vandtæt brystlomme på venstre side (fungerer som indbygget pakpose), samt to lynlåslukkede håndvarmer lommer på maven. Håndvarmerlommerne er indvendigt foret med mesh sådan at de også kan fungere som ventilationsåbninger, hvis behovet skulle opstå.

Alle lynlåse er forsynet med pulltabs, så det er enkelt at betjene dem med våde, kolde hænder.

Den store hætte på Helium HD jakken passer over en klatrehjelm, hvilket normalt ikke er en fordel for pasformen når den bruges uden hjelm. Her er hætten dog udstyret med Outdoor Research unikke HALO justeringssystem som sikrer at hætten følger hovedets bevægelser og ikke skærmer for det perifære udsyn. Hætten har desuden en wire afstivet skygge.

Ærmegabene kan justeres med velcro og jakken har elastikjustering i livet.

Jakken er standard fit således at man kan have en forstærkningsjakke under den, som skal yde isolering fra kulde.

Vægt: 270 gram i str. L (kontrolvejet i butikken)

1-2 dages levering
Returret til 6.1.19
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom

Tilbud, tips og nyheder.

Meld dig til vores mailliste, og modtage tilbud og nyheder direkte i din indbakke.
Se i din indbakke efter en velkomstmail

FÅ HJÆLP AF DIN UDVIKLER TIL AT AKTIVERE DETTE