Kundeservice: Tlf. 38420038

Outdoor Research Helium Bivy Vandtæt Åndbar Bivuak

Varenr. 727602327457
DKK 1.900,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

Helium Bivy er en let og ekstremt driftsikker overnatningsløsning til enkeltmand. Bivuakposen er produceret med overstof i vandtæt og åndbart Pertex Shield+ materiale som har et højt vandsøjletryk og en endnu højere åndbarhed hvilket minimerer risikoen for at du vågner op med en fugtig sovepose. Bunden i slidstærk 70 denier nylon ripstop som sikrer mange års brug på eventyr.

Med kun 528 gram på vægten er Helium Bivy fra Outdoor Research en let og driftssikker forsikring på shelterturen eller minimalistisk overnatningsløsning for enkeltmand på de hurtige og lette solo eventyr. 

Helium Bivy er helt vandtæt og særdeles åndbar hvilket minimerer risikoen for at du vågner op i en fugtig sovepose næsten uanset hvor du beslutter dig for at crashe efter dagens strabadser. Samtidig er den anvendte Pertex Shield+ virkelig stærk. Alle sømme er fuldt tapede og den slidstærke bund i 70 denier rip-stop nylon er behandlet med en anti-mug coating.

Bivuak sækken sættes op med en enkelt let Delrin® stang over hovedenden som kan efterlades hjemme hvis man gerne vil spare de 56 gram den svinger sig op til på vægten. På toppen af stangbuen har Helium Bivy et enkelt bardunfæste ligesom der er 3 løkker til pløkke i hovedenden og to i fodenden.

Der er god plads i Helium Bivy, du kan eks. uden problemer have et Exped Downmat Lite 5 M dununderlag i den så du er klar til at sove ude hele året. Det sammme gælder højden hvor du under stangbuen har hele 49 cm at boltre dig på mens dine fødder har 37 cm frihøjde. Det betyder at selv et tykt 7 cm underlag ikke giver pladsproblemer. 

I hovedenden kan du, hvis vejret viser tænder, lukke helt vandtæt til. Er klimaet mere mildt vil du nok nyde at nøjes med No-See-Um myggenettet så der er maksimal ventilation og udsyn til stjernerne.

Indvendig i Helium Bivy bivuakposen finder du en lille netlomme og en strop som holder liggeunderlaget på plads.  

Pakposen er tilpasset i størrelse så du kan lade liggeunderlaget blive i bivuakposen og blot rulle det når den pakkes sammen.

Specifikationer:

 

  • Vandtæthed: 13.000mm vandsøjletryk
  • Åndbarhed: 20.000 gram/m2/24 timer
  • Alle syninger er naturligvis fuldt tapede.
  • Indvendig længde: 213 cm
  • Indvendig bredde: 66 cm / 51 cm
  • Indvendig højde under stang: 49 cm

 

Vægt: 

  • 528 gram inkl stang og pakpose
  • 456 gram ekskl stang og pakpose

 

Kurven er tom