1-2 dages levering 14 dages fuld returret 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

Osprey Jet 18 Real Teal

Varenr. 845136007239
DKK 600,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

Her er en børne- og ungdomsrygsæk, hvor der ikke er gået på kompromis med den funktionalitet og kvalitet vi kender fra Ospreys andre rygsække, og hvor der samtidig er taget højde for at den skal være velsiddende til børn og unge i alderen 8-12 år.

Osprey Jet 18 er skabt for at give børn og unge en rygsæk med samme høje kvalitet som voksenrygsækkene fra Osprey.

Pasformen er upåklagelig. Ryggen er godt ventileret med AirScape rygpanelet, som er bygget op af rillet skum med huller og mesh udenpå. Sammen med de velpolstrede skulderremme, det brede hoftebælte i mesh og brystremmen gør det, at rygsækken sidder rigtig godt på ryggen, også under aktivitet.

Med et volumen på 18 L er der god plads, hvad enten det er til skoleting, madpakke og regntøj i hverdagen eller til det nødvendige grej til en aktiv dag på fjeldet. Der er endvidere 3 mindre lynlåsbetjente lommer placeret henholdsvis under toplåget, på ydersiden af toplåget og på forsiden af rygsækken. Med disse lommer er der god plads til fx snacks og andet, du har brug for let adgang til. Alle lynlåse har pulltaps, så de let kan betjenes.

På forsiden er der en rummelig lomme i stretchmesh til fx regnjakken. Lommerne på siden er ligeledes i stretchmesh med kompressionsremme udenpå, så drikkedunk eller andet udstyr holdes på sin plads.

På den ene brystrem er en lille lomme med plads til fx mobiltelefon.

Refleksprint på forsiden giver øget synlighed i trafikken. Andre ekstra deteljer omfatter desuden: Nødfløjte på brystremmen, clips til at feste nøglen i toplågslommen og et bærehåndtag i toppen.

Så her er et godt bud på en alsidig rygsæk til børne- og ungdomsårene.

Specifikationer:

AirScape rygpanel sikrer god ventilation

Polstrede skulderstropper med lille lomme til fx telefon

Bredt hoftebælte i mesh, brystrem med nødfløjte

Stretchlommer i siderne med kompressionsremme

Forberedt til drikkesystem, hvor drikkereservoir placeres i separat rum lige bag rygpanelet.

Et stort rummeligt hovedrum med adgang fra toppen

I låget er der både en lynlåsbetjent meshlomme på undersiden og en større toplågslomme på ydersiden, hvor lynlåsen er dækket af en stormklap.

Klips til nøglerne i toplågslommen.

Lynlåsbetjent lomme på forsiden

Større stretchlomme på forsiden

Refleksprint

Vægt:0,55 kg

Rumindhold: 18 L

1-2 dages levering
14 dages fuld returret
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom