1-2 dages levering 14 dages fuld returret 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

OMM Ava eVent Skaljakke Black

Varenr. 921393
DKK 2.800,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

OMM Ava Jacket er en ultralet skaljakke, som er spækket med lækre detaljer. Nye, innovative tilsnøringer omkring livet, håndleddet og ansigtet holder elementerne ude og den fantastisk åndbare eVent membran sørger for at du ikke bliver klam og kold. Når vægten af denne 1. klasses løbejakke kun lander lige på 200 gram, er der ikke længere noget at spørge efter.

Ava - et prisvindende designstudie

Ava jakken er designet med en tanke forrest: lavest mulig vægt til størst mulig funktionalitet. Et af de mest åbenlyse steder dette vises er på den minimale mængde syninger.

Hele jakken foruden hætten er sat sammen af 2 stykker stof. Således er begge ærmer skåret ud af samme stykke stof. Dette gør OMM for at få så få syninger og tapinger som muligt. En syning/taping er nemlig både tungere og mindre åndbar end et stykke stof.

Den store udfordring ligger så i, at få en 3-dementionel pasform til at passe med de 2 flade stykker stof, som skal skæres ud til jakken. Dette klarer OMM kun fordi de er rigtig dygtige til at skære kanterne i stoffet i kurver, som ender med at give den præcist rigtige form på ærmer og krop, så jakken smyger sig om dig. Derfor virker den ikke hæmmende og stram når du bevæger dig.

En hætte ud over det sædvanlige

Hætten på Ava jakken er formet tæt omkring hovedet ligesom området ved hagen er designet til at give plads til at tage hætten på med lynlåsen lukket helt til. Præcis denne funktion betyder at du kommer til at bruge hætten som den bør - holde dit hoved varmt, når regnen ellers ville afkøle det mere end du har behov for. Faktisk sidder hætten så tæt, at det ikke er nødvendigt at bruge indsnøringen med mindre det også blæser.

Naturligvis er der mulighed for at stramme hætten til omkring hovedet. både ved at justere i nakken og trække den til omkring ansigtet. Dette, sammen med den dobbelt laminerede skygge, der er afstivet med en wire i kanten, giver dig mulighed for at holde vind og regn væk fra ansigtet når vejret er allerværst.

Den smarte indsnøring i livet

Ava jakken er skåret asymetrisk for at dække lænden bedre af for vind, kulde og regn. En virkelig smart detalje er den elastiske snøre, som er lagt i siden af jakken allernederst. Denne kan du trække til uden at droppet, som dækker lænden af, bliver trukket op.

1-2 dages levering
14 dages fuld returret
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom