Kundeservice: Tlf. 38420038

MSR Windburner Group Stove System

Varenr. 040818103678
DKK 1.680,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

4-5 personers kogesæt, som også kan bruges til at tilberede mad til 2-3 personer.

I Windburner systemet har MSR lavet en alsidig brænder, som kan bruges til mange forskellige ture. Uanset om du er dig selv, på langtur sammen med 3 venner eller på weekend med familien, er en Windburner et effektivt køkkenredskab, som hjælper med at få maden klar i en fart.

Windburner Group Stove System - Et ultralet alternativ

Hvis 2 eller flere personer skal på tur sammen, er der en del grej, hvor gruppen kan opnå en vægtfordel, hvis de deles om det. Teltet er et oplagt valg her, men også på kogegrej kan der spares rigtig meget vægt.

Hvis din tur makker har en Jetboil Flash, som han siger er det eneste rigtige, så kan du jo også købe sådan en, som du tager med på jeres tur. Hvis I vælger et Windburner Group Stove system til at dække begges behov, sparer du 20% af den samlede vægt på kogegrejet.

Nu skal vægten af gassen jo også tages med i betragtning. Hvis I kun skal koge under 7 liter vand, er der ingen tvivl. Så er vægtfordelen endnu større. I behøver kun en 100 grams gasdåse, hvor 2 brændere naturligvis skal bruge 2 gasdåser. Nu er vægtfordelen oppe på 30%.

Hvis I er 3 personer på tur, og forventer at skulle koge op til 18 liter vand, er vægtfordelen naturligvis endnu større. Med en enkelt 230 gram gasdåse til Windburner Group Stove System, sparer I næste 43% af vægten, i forhold til at tage en Jetboil Flash 2018 med hver.

I alt dette er vi slet ikke kommet til den største fordel ved Windburner Group Stove System over andre systembrændere: Vindstabilitet

Windburner Group Stove System - Et vindtæt alternativ

MSR har med Windburner brænder-systemet fundet en metode til at lukke forbrændingen af gas inde i et afskærmet kammer. Overfladen af brænderen der fører varmen til gryden har ikke nogen åben flamme, men derimod et rødglødende net, som sender stærk strålevarme op til grydebunden.

Dette gør at Windburner brænderen kan koge vand i den tilhørende gryde, selvom det blæser. Vel at mærke uden at du skal bekymre dig om at stille en vindskærm op omkring brænderen. Prøv det med andre systembrændere, og du kommer til at vente for evigt på at vandet koger.

Denne særlige detalje betyder at hvor kogetiderne på andre systembrændere vil blive mangedoblet i sidevinden, vil Windburner systemets kogetid blot blive forøget med 10-20 sekunder.

Det sparer også rigtig meget gas, og dermed igen: Mindre vægt i rygsækken.

Lav rigtig mad på Windburner Group Stove System

Windburner Group Stove System kommer med en 2,5 liter gryde. Hvis I kun skal spise frysetørret mad, er denne gryde rigelig stor til at koge vand til 2 personers behov. Den store fordel ved denne gryde er dog at du kan skrue ned for varmen, så du kan tilberede rigtig mad på Windburner brænderen. Det betyder at I kan købe friske råvarer, når det er muligt og lave gourmetretter på turen, selvom I har et supereffektivt brændersæt med.

Ekstra features på Windburner Group Stove System

Hvis du skal tilberede en gryderet til 4 personer, vil du være glad for den stabile base, som Windburner Group Stove System står på. De 3 ben foldes ud med en støttediameter på 19 cm. Desuden gør Windburner systemet at gryden får ekstra støtte fra skærmen omkring strålebrænderen.

Med Windburner Group Stove System står gryden derfor altid 100% centralt placeret over varmekilden.

Grydegrebet, der følger med i Windburner Group Stove System er det smarte MSR Talon grydegreb. Det kan bruges til mange MSR gryder og pander. Grebet låser på grydens beslag, så du har et stabilt greb om gryden, og kan styre vandet præcist, når du hælder op.

Når MSR Talon håndtaget låses op, kan det nemt klikkes af, ved at vride grebet. Det betyder at du kan bruge det samme greb til både pande og gryder. En særlig god detalje, hvis du mister et greb og alligevel har en "Windburner Skillet"-pande.

Grydelåget har et plastic håndtag på toppen, som gør det nemt at holde det fast på gryden, når du sier vand fra din paste eller ris.

Samme plastichåndtag passer i Talon håndtaget, så du kan hænge grydelåget på håndtaget. Det betyder at du altid har en oplagt placering til låget, og du kommer ikke til at lægge det et sted, hvor du kan brænde dig på det, eller det bliver væk.

Specifikationer:

Minimumvægt: 598 gram (kontrolvejet)

Effekt: 2100 W

Kogetid: 6:08 for 1 liter

Brændetid på 230 g dåse: ca. 95 minutter

Mål, sammenpakket: 18,5 x 19,5 x 15 cm

Indhold i pakken:

  • Windburner brænder
  • 2,5 liter keramisk coated nonstick aluminiumsgryde
  • Grydelåg med integreret si
  • Talon grydegreb

Disse tal er brugt til at regne vægtfordele ud:

Bruttovægt 100 g gasdåse: 200 g

Bruttovægt 230 g gasdåse: 382 g

Bruttovægt Windburner Group Stove System: 598 g (kontrolvejet)

Bruttovægt Jetboil Flash 2018: 372 g

Kurven er tom