1-2 dages levering 14 dages fuld returret 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

Klymit KSB 20 Black

Varenr. 846647002980
DKK 2.200,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

KSB 20 posen er en sovepose i str XL. Med en bredde på 75 cm ved skuldrene er der plads til at de fleste kan få armene ned i soveposen, når det er koldt. Med 800 gram dunfyld i 650 kvalitet, er soveposen varm nok til det meste af året i Danmark og til fjeldtur i Sverige og Norge i sommerhalvåret.

KSB 20 er en serie af soveposer, som giver god plads til alle de store friluftsentusiaster, som fryser i deres soveposer, fordi soveposerne ikke har plads nok til at få armene ned i posen og lynlåsen lynet helt op. Slut med det nu!

KSB 20 er over 1,5 meter i omkreds ved skuldrene, og har elastiske tråde vævet ind i yder og inderstoffet. fra hoften og ned. Her er god plads til dig, som bruger størrelse XL eller mere.

En rummelig varm sovepose

KSB Soveposen er testet til at kunne isolere en standard mand ned til -12 grader og en standard kvinde ned til -5 grader. Dette tager dog ikke højde for at vi alle er forskellige og fryser ved forskellige temperaturer. Du skal basere din vurdering på om soveposen er varm nok, ved at sammenligne den med andre soveposer du har prøvet. Læg dertil at denne pose kan holde bedre på varmen, fordi der er plads til at du kan lukke den helt til.

Den veldesignede fodboks sikrer god plads til fødderne og maksimal udnyttelse af isoleringen. 

Det unikke og effektive Length Locks system gør det nemt at justere længden på soveposen så den passer til brugeren uden at kompromittere isoleringen. Length Locks korter soveposen i to trin fra 198 cm til 160 cm brugerhøjde. 

Fra hoften og ned trækkes isoleringen tæt på benene af elastiske syninger mellem dunkamrene. Det betyder at dine ben ikke skal opvarme så stort et rum når du sover. Vil du gerne sidde op og spise mens benene holdes varme i soveposen? Ingen problem, de elastiske syninger strækker sig og giver mulighed for at du sidder i skrædderstilling. 

En lynlås som ikke låser

YKK Zip Guard Slider sørger for at lynlåsen ikke sætter sig fast i det tynde ydermateriale. Ikke mere "argh! nu-satte-den-sig-fast-igen-jeg-får-den-aldrig-lukket!!!!!" 

Bag lynlåsen ligger en ekstra kraftigt isoleret stormflap og beskytter mod træk. Lynlåsen er naturligvis to-vejs så du har mulighed for at lufte ud i posen hvis den skulle blive for varm. 

Komfort ud over det sædvanlige

Over brystet har KSB 20 soveposen ekstra plads. Det giver mulighed for at du kan bevæge dig i løbet af natten uden at gå på kompromis med isoleringsevnen. Højere komfort er lig bedre søvn. Hvis du sover godt, får du en bedre dag i morgen. 

Øverst sikrer den tætsiddende og godt isolerede hætte varme og komfort omkring hovedet mens varmekraven om skuldrene holder kropsvarmen nede i soveposen. En lille indbygget lomme i varmekraven passer perfekt til din telefon, pandelampe, pung eller en lille snack til når du vågner midt på natten. 

Soveposen er syet i et slidstærkt, men alligevel lækkert blødt 20D rip-stop nylon materiale. Udvendigt er den behandlet med en såkaldt DWR coating. DWR betyder dirt and water repellant, men det gør ikke KSB 20 soveposen vandtæt. Behandlingen svarer til den som får en let byge til at perle på overfladen af en let vindjakke til løb og beskytter altså mod en meget let regnbyge eller lignende. 

Se også på hvilket fyld soveposen bruger til isolering. KSB er fyldt med andedun i kvalitet 650. Dette kan sammenlignes i isoleringsniveau med de allerbedste (dyreste) fiberisolerede soveposer.

Specifikationer på KSB 20

Vægt: 1,2 kg uden pakpose

Komfort temperatur: -5 gr C

Limit Temperatur: -12 gr C

Længde: 208 cm

Bredde: 76 cm

Sammenpakket størrelse: 21 x 33 cm

Isoleringsmateriale: Hvide ande dun

Skulderomkreds: 152 cm

Ekstraudstyr medfølger

Kompressionspose

Opbevaringspose i mesh stof

1-2 dages levering
14 dages fuld returret
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom