1-2 dages levering 14 dages fuld returret 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

Klymit Hammock V - liggeunderlag til hængekøje

Varenr. 846647003550
DKK 1.500,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

Andre farver

Hammock V er det første luftfyldte underlag designet specifikt til brug i hængekøjen som giver dig 180 graders effektiv isolering. Den omfattende isolering mindsker tabet af kropsvarme og giver en bedre nattesøvn i hængekøjen.

Hammock V passer til de fleste hængekøjer og isolerer dig mod kolde og vind. Isoleringen kommer dels fra de 7,5cm tykke luftkamre, dels fra din sovepose som kan ekspandere ud i liggeunderlagets dybe kanaler mellem luftkamrene frem for at blive mast flad af hængekøjen. På den måde får du meget mere varme ud af din sovepose.

Det smarte design af underlaget, hvor luftkanalerne er skråstillede i forhold til hinanden, hjælper til med at stabilisere dig. Dette sker fordi din vægt fordeler sig over flere luftkanaler samtidig, og dermed vil du ikke føle, at du bliver "skubbet til", når du vender dig. Det er ellers et kendt problem med traditionelle luftmadrasser, hvor luftkamrene ligger parallelt.

Underlaget er forsynet med non-slip zoner på både over- og undersiden som dels sikrer at underlaget bliver liggende i køjen, dels sikrer at din sovepose ikke glider rundt når du vender dig i den.

Klymit Hammock V skal pustes op med munden. Du puster i underlaget omkring 20 gange, og så er du klar til at lukke ventilen til. Da udåndingsluften er varm, vil du sikkert opleve, at underlaget ikke er så fast, når luften du har pustet i det, er blevet kølet lidt ned. Derfor er det en god ide at puste underlaget op 20-30 minutter inden du kryber i posen. Så kan du lige toppe lufttrykket op, når du lægger dig.

Hvis du synes underlaget er for fast at ligge på, kan du let lukke lidt luft ud af det, mens du ligger på det. Ventilen har 3 positioner. Ved at trække ventilen fra lukket til åben et kort øjeblik, mindsker du trykket i underlaget, og du ligger nu lidt blødere. Når du er tilfreds med liggekomforten, drejer du ventilen over på låst. Så er der ikke nogen chance for at den åbner sig af sig selv.

Underlaget er indvendig antibakterielt behandlet for at nedsætte muligheden for at den fugtige udåndingsluft skaber grobund for mug, bakterier osv. Det anbefales dog at puste underlaget op efter tur, lade det ligge ved stuetemperatur et døgns tid for at få eventuel fugt til at binde sig i luften og så pakke det sammen med ventilerne åbne. 

Der følger lappegrej med underlaget, og det leveres alt sammen i en pakpose, som er rigelig stor til at det er let at pakke underlaget ned i den.

Vægt: 796 gram
Bredde: 119 cm
Længde: 198 cm
Tykkelse: 7,5 cm
R-værdi for underlag uden sovepose: 1.6
R-værdi for underlag med sovepose: Afhænger af din sovepose, men væsentligt over 1.6
Pakket størrelse: 12x20 cm

1-2 dages levering
14 dages fuld returret
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom