1-2 dages levering Returret til 6.1.19 5 stjernet service Fragt fra 40,- Kundeservice: Tlf. 32150258

Fjällräven Bergtagen Woolmesh Sweater

Varenr. 912806
DKK 1.300,00

Andre farver

Woolmesh Sweater er en særdeles varm og meget svedtransporterende merinould undertrøje, der er et ideelt inderste lag til overkroppen i Bergtagen lag-på-lag systemet. Med kombinationen af den åbne Woolterry strik og Woolmesh i merinould, er trøjen ekstra varm, hvor isolering er vigtigst og mere åben i materialet hvor du sveder mest.

Fjällräven har sat alle sejl for at designe en superflot trøje, der fungerer godt i koldt klima. Woolmesh Sweater er meget velisolerende, set i forhold til vægten.

Bergtagen seriens merinould tøj, er opstået ved at Fjällräven har kombineret deres stærke designteam med de norske eksperter i merinould fra Aclima. Aclima er om nogen gode til at udvikle forskellige typer af merinouldmaterialer, som gør det ekstra godt i koldt klima. Kombinationen af godt design og et teknisk materiale i højeste kvalitet, har resulteret i en serie af undertøj, som er perfekt til aktivitet i koldt klima.

Woolterry for ekstra varme

Med Aclima's meget åbne og superbløde Woolterry materiale er trøjen både varm og luftig på samme tid. Stoffet har en blød og lådden bagside med frottéløkker i merinould i smalle rækker, hvorimellem der er et mere åbent strik. Denne kombination af frotté og åben strik giver trøjen ekstra stor isoleringsevne samtidig med at svedtransporten holdes på et meget højt niveau.

Woolterry stoffet dækker brystet, skuldrene og oversiden af armene. Alle de steder, hvor kuldepåvirkningen er størst, eller behovet for isolering er udtalt.

Woolmesh for ekstra svedtransport

Det åbne netstrik som kaldes Woolmesh, giver en god isoleringsevne, når der er et mellemlag henover, men giver samtidig huden mulighed for at slippe af med den fugtige sved, fordi de store masker tillader sveden at fordampe direkte fra huden, uden at den først skal opsuges af et lag stof.

Den åbne netstrik dækker hele ryggen, maven og undersiden af armene. Alle de steder på kroppen, hvor sveden samler sig i større mængde, og skal fordampes fra.

Andre detaljer på Woolmesh Sweater

Ærmerne er afsluttede med tætsiddende manchetter i ribstrikket merinould, som gør at trøjen fylder minimalt, når du har flere lag ovenpå hinanden. Ved halsudskæringen er trøjen også afsluttet i en merinoulds-ribkant.

Woolmesh Sweater passer godt sammen med Woolterry Hoodie, som kan være et ideelt mellemlag henover denne flotte og funktionelle undertrøje.

Alle enheder af Bergtagen base layer kommer med en praktisk pakpose på ca 1-1½ liter i G1000 lite Eco. Pakposen kan lukkes med elastisk snoretræk og lukker, så du kan bruge den til at holde styr på noget af dit grej i rygsækken. Desuden følger der også en 6 cm karabin med - ingen brudstyrke er angivet på karabinen.

Specifikationer:

Wool mesh: 80% merino uld, 20% polyamid

Wool terry: 52% merino uld, 35% polyester, 13% polyamid

Wool rib: 95% merino uld, 5% elastan

Vægt: 278 g (medium)

1-2 dages levering
Returret til 6.1.19
5 stjernet service
Fragt fra 40,-

Kurven er tom